Der var engang en gammel ged. Der er syv børn i hende, og hun elskede dem endnu mere. Fra hvordan geden tog sine egne børn og endda:
- Elsk børn, jeg skal i skoven, men se, lad ikke nogen komme i nærheden af hytten. Det er at passe på vovka, at foregive at elske som et får, og hvis du taler med det samme, hvis du taler, så krølle den poten i en ny sort.
Og børnene siger:
- Gå, kompis, skal du ikke bekymre dig, vi bliver beskyttet.? Geden bemærkede og brød ind i vejen.
Fra starten bankede han på døren, at y huka:
- Se, kære børn, din mor kom og bragte dig nogle gaver!
Ale kozenyats følte sig i deres stemme, scho tse vovk, og råbte:
- Det er ikke indlysende, du er ikke vores mor; Hendes stemme er tynd og blid, og din stemme er grov: ty - wow!
Skyd Todi Vovk til maleren, idet han beder ham om brystet for kredit, z'їv її og bliver hans stemme tynd. Vender tilbage, banker på døren og som om:
- Velkommen, kære børn, din mor kom og bragte dig nogle gaver.
Poklav Vovk sin sorte pote i den lille ende, sparkede den lille ged og råbte:
- Det er ikke indlysende, vores mor har små poter, men i dig sort, ti-vovk.
Skyd Todi Vovk til bageren og endda:
- Jeg hamrede mit ben og salvede mig med en smag.
Hvis bageren har salvet sin pot med lidt smag, har bageren hældt sig på rygeren og endda:
- Klem min pote med hvidt mel.
Miroshnik tænkte: "Vovk, tilsyneladende vil han narre nogen," - og sank. Og vovk og endda:
- Hvis du ikke er zrobisk, er jeg din.
Vred lille mand og banker på poten. Han er som folket i lyset! Ankom vovk morgen til døren og bankede på det samme:
- Se, elsk børn, din mor kom og bragte dig nogle gaver! Gosenyata og synes:
- Vis din pote.
Poklav vovk bila pote i enden, børnene vendte sig mod ham og åbnede døren. Allerede tse vovk.
Børnene var vrede og skyndte sig til hovat. Den ene gozenyatko gik stjæling, den anden gik til lizko, den tredje - til pich, den fjerde - for at tilføje en note, p'yate - til shafu, shost - til navlestrengen og somé - til dzihari. Ale alle їkh kender vovk, efter at have åbnet poten og prodovtnuv en efter en. Frataget den bedste lille ged, der vandrede ved dziharyakh, vidste det ikke.
Da jeg var færdig, sagde jeg farvel til vinterbåden og gik til træet og faldt i søvn.
Den gamle ged er vendt tilbage fra skoven til huset, for meget... Dørene er lukkede. Stilarter og bænke kastes over, en håndvask kastes i venner, på et bord og puder rulles. Shukala, nynnede sine børn, ale marno. Nareshty, gik til dziharyv og en tynd stemmelyd:
- Lyuba matinko, jeg er i dziґarya!
Sina var væk for at komme, og der var en besked om alt. Åh, hvordan kæmpede moderen for sine børn!
Fra huset kom grædende ud, men den mindste gozenyatko fulgte. Bach - og læg dig på træet ved siden af træet, så du allerede ryster. Og Vovkas mave var hævet, og det var nødvendigt at bryde og kæmpe ind i den nye.
"Er mine små børn stadig i live?" - tænkte geden. Jeg ringede ud gozenyatkovi store shvidshvid mere til huset og bragte knive, bare tråd. Fra razporola vona vovkovy cherevo og en efter en krypterede de for at gå, en efter en, seks unge, levende og levende.
Vovk buv zhadibny i kovtav їkh tsіlimi. Dette er tyrens glæde! De små børn begyndte at prøve at gå til hvalrossen og en gammel ged og endda:
- Lad os gå med til at kende stenen, vi kommer til disse sten gennem vovkov, mens vi sover.
De bragte kiddies af stenen og fyldte dem i livmoderen. Og den gamle ged syede yogoen op, den ene er så hurtig, at jeg ikke vil mærke noget. Vypavsya nareshty vovk, stod på benene og så sådan en spræk, som han dukkede op igen for at drikke, før han nærede.
Han lagde sine poter på tsamrina og greb til vandet, og stenene trak ham ned, så druknede han. De slog de syv børn, kom til deres mor og råbte:
- Vovk drukner! Vovk drukner!
Jeg hvilede ved den glade dans med det samme med deres mor i nærheden af krypten.
