Anklager Ugus begyndte at behandle sagen om Namyk Emirkhan, og nu er han blevet en hyppig gæst på palæet.
Han var interesseret i alle oplysninger om forbryderen, og han var også interesseret i den mystiske forsvinden af Idil.
Anklageren kom til palæet og blev interesseret i Idils nære sociale kreds.
Asls med Yigit kunne intet fortælle. Kvinden kommunikerede ikke varmt med nogen, og hun havde ingen venner i dette hus.
Julide, der sad overfor anklageren, var meget nervøs. Og da Ugus sagde, at Idil ikke havde brugt hendes konti i lang tid, hvilket antydede nogle tanker, kunne Djulide ikke begrænse hendes skælven og tabte glasset fra hendes hænder. Ugus kiggede mistroisk på pigen.
Julia nærmede sig også for at fjerne glasset, så vantro på Julidas ansigt. Hun vidste jo meget godt om konflikten mellem Idil og Dzhulida, og efter at Idil pludselig forsvandt.
Da anklageren gik, gik Dzhulida ind i køkkenet og fortalte tjenestepigen, at hvis hun havde noget at sige, så lad ham fortælle hende det i hendes ansigt og ikke se på hende med mistanke foran Ugus.
Julia kunne ikke holde sig tilbage og mindede om, at denne gæst var i dette hus. Det er tid til at komme ned på jorden.
Julide var forarget over den unge tjeners uforskammethed og greb hende om håret, hun truede med at dræbe hende.
I det øjeblik kom Suna ind i køkkenet.
Suna adskilte pigerne, men Julide fortalte hende ikke at blande sig.
Asli kom ind lige i det øjeblik, hvor Djulide talte uhøfligt til Suna.
Asli var træt af endeløse problemer fra sin niece og efter at have kaldt hende ind i stuen, bad Asli Dzhulida om at flytte ud af palæet til den lejlighed, de for nylig havde lejet. Asli mindede om, at hun beskyttede hende og støttede hende i alt. Men hun skal også konstant rødme for hende, så det bliver bedre, hvis Julida bor hver for sig.
Julida kunne ikke tro, at hendes tante havde drevet hende og palæet væk.
Julide samlede sine ting og gik. Men nu har hun tænkt sig at tage hævn over Asla.
